Scooterulykke: 19-årig død af sine kvæstelser

Scooterulykke: 19-årig død af sine kvæstelser

Den 19-årige kvinde fra Nors, der tirsdag aften blev påkørt af en scooter på cykelstien langs Hanstholmvej, døde onsdag af sine kvæstelser.

Scooterulykken på Hanstholmvej tirsdag aften fik den værst tænkelige udgang. Den 19-årige kvinde fra Nors, der blev påkørt, døde onsdag af de livstruende kvæstelser.

Scooteren blev ført af en 42-årig mand, som kørte mod nord ad cykelstien langs Hanstholmvej, og han opdagede for sent den 19-årige kvinde, som enten gik eller løb på cykelstien.

Svære hovedkvæstelser

De unge kvinde pådrog sig alvorlige hovedkvæstelser ved ulykken og blev fløjet med lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital.

Ifølge Thisted Politi var den 42-årige dybt chokeret efter ulykken, men var ikke kommet alvorligt til skade.

Begge personer er fra Nors.