Savnet dansker fundet død

Den 43-årige tidligere herningenser, Hanne Anette Balch Fjalestad, der har været savnet efter massakren på den norske ø Utøya, er død

Det norske politi kontaktede onsdag hendes far, Per Balch Sørensen fra Herning, for at overbringe ham den triste besked.

- Hun er blevet fundet død på et sygehus i Oslo, hun er blevet skudt, siger Per Balch Sørensen til Herning Folkeblad. 

Begraves i Norge

Den 43-årige kvinde bliver ifølge Per Balch Sørensen ført til hjemkommunen, Lunner, hvor hun sandsynligvis bliver begravet.

- Hun ofrede sit liv for Norge, og så skal hun også hvile i norsk jord, siger faderen til Herning Folkeblad. 

Hanne Anettes datter, 20-årige Anna Bach Fjalestad, overlevede dramaet på Utøya. Hun efterlader sig 4 børn, skriver AOH.dk.