Satser på unge dommere i Skive

Fra slutningen af februar kan unge i Skive blive fodbolddommer hos ungdomsskolen i Skive.

Der er for få unge fodbolddommere i Skive. Det resulterer nu i et nyt samarbejde.
Der er for få unge fodbolddommere i Skive. Det resulterer nu i et nyt samarbejde.

Gennemsnitsalderen blandt fodbolddommere stiger, og samtidig er der mangel på dommere. Derfor skal et nyt samarbejde mellem Ungdomsskolen i Skive, Skive Idrætssamvirke og DBU nu tilbyde unge at tage DBU's dommergrundkursus. 

- Der er i flere år ikke uddannet nok nye dommere i Skive, ja faktisk i hele dommerområdet, så vi mangler dommere, siger Henrik Nystrup Kragh, der er medlem af DBU Jyllands dommerudvalg i en pressemeddelelse. 

Bliv dommer i ungdomsskolen
De unge i området kan fra slutningen af februar tage DBU's dommergrundkursus i Ungdomsskolen i Skive over fem aftener. 

- Projektet er unikt, fordi Ungdomsskolen-Skive har direkte adgang til en masse unge mennesker. Lige nu er vi midt i tilmeldingsprocessen, og vi ser god interesse for kurset, siger Henrik Nystrup Kragh fra DBU's dommerudvalg.