SAS: Ingen fly på Karup - København

SAS vil lave endnu flere indenrigsflyvninger. Rygterne har svirret om en SAS-afgang mellem Karup og København. Men nu slår SAS fast, at det ikke bliver aktuelt.

Karup_Lufthavn_Kontrol.jpg

En ny rute mellem Billund og København og betydelig flere afgange fra Aalborg og Aarhus. Sådan lyder meldingen fra SAS, når flyselskabet fra midten af august skruer op for indenrigsflyvningerne.

 - Vi har haft spekulationer om Karup, men vi har valgt at satse på Billund-København. Der er ikke nogen, der flyver mellem København fra Billund lige nu, også er der ganske enkelt et større optagningsområde omkring Billund, siger marketingsdirektør Per Møller Jensen fra SAS om baggrunden for beslutningen.

Han fortæller videre, at der på nuværende tidspunkt ikke er planer om at etablere en rute mellem Karup og København.

SAS laver fem daglige afgange flyvninger mellem Billund og København fra den 13. august.

Der kommer op til syv daglige tur-retur flyvninger fra Aarhus. Fra Aalborg Lufthavn kommer der ni daglige flyvninger.