Sandskulpturer sætter rekord

Årets Sandskulpturfestival i Søndervig med temaet "Romerriget og dets herskere" kommer til at slå alle publikumsrekorder.

Sandskulpturer_0.jpg

Sidste år håbede arrangøren, direktør Erik Frederiksen på at nå 100.000 gæster. Det blev næsten nået med knap 95.000 besøgende, da sæsonen sluttede efter efterårsferien.

Forventer over 100.000

Det antal er Erik Frederiksen nu helt sikker på, at festivalen vil overgå i år.

 - Allerede nu knap to måneder efter vi åbnede, har vi passeret 75.000 gæster, og vi har stadig 12 uger tilbage, så vi vil nå langt over 100.000 gæster i år, siger Erik Frederiksen til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Vejret spiller ind

Det dårlige vejr med regn har været en godt for festivalen, mener Erik Frederiksen. For det har ikke været strandvejr ret mange dage. Festivalen får i år også flere gæster fra hele landet. Det er i sær mange grupper af ældre, der har bidraget til det store besøgstal.

 - Jeg kan se, at det segment vil vi i fremtiden komme til at se meget til, siger Erik Frederiksen til Dagbladet Ringkøbing Skjern. 

Læs mere om festivalen her