Alvorlig ulykke mellem lastbil og personbil i Ikast

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Thomas Poulsens Allé i Ikast er spærret på ubestemt tid. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

1 af 2

Alvorlig ulykke mellem lastbil og personbil i Ikast

Thomas Poulsens Allé er spærret i Ikast, fordi en lastbil er kørt frontalt sammen med en personbil.

Midt i morgentrafikken er en lastbil kørt frontalt sammen med en personbil på Thomas Poulsens Allé i Ikast. Vejen er spærret for al trafik, og vil være det længe, oplyser politiet.

- Vi fik meldingen omkring klokken syv. Lige nu ved jeg ikke så meget, men det er meget alvorligt, siger vagtchef, Erik Christensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Hvor mange personer, der er involveret i ulykken, ved vagtchefen ikke på nuværende tidspunkt.

- Jeg ved, at der er en helikopter på stedet lige nu, som skal flyve tilskadekomne til Skejby, siger Erik Christensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

OPDATERES!