Sammenligner Kærshovedgård med en koncentrationslejr

Udrejsecentret er det tætteste, Danmark kommer på at være en koncentrationslejr uden at være det, mener kristendemokrat.

Kristendemokraternes landsformand Stig Grenov retter en alvorlig kritik af forholdene på udrejsecentret Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune.

I et læserbrev i Politiken sammenligner Grenov forholdene på udrejsecentret med en koncentrationslejr.

- Udrejsecentret Kærshovedgård ved Ikast er i dag det tætteste, Danmark kommer på en koncentrationslejr uden at være det, skriver Grenov i sit indlæg, der har overskriften "Danmark er ved at skrive endnu et sort kapitel i sin historie". 

- Danmark er ved at skrive endnu et sort kapitel i sin historie, skriver Stig Grenov i Politiken. Foto: Arkiv

I indlægget peger kristendemokraten på en efter hans mening lang række kritisable forhold, 

- Maden, der serveres tre gange dagligt, er portionsanrettet - ofte i for lille mængde. Muligheden for at få mere eksisterer ikke, skriver han blandt andet.

Grenov peger på, at forholdene resulterer i "psykisk nedbrudte mennesker" og at nogle henfalder til "euforiserende stoffer, hvilket igen kan lede til kriminalitet".

Kan ikke genkende kritikken

Anne Marie Borggaard, der er institutionschef for Udrejsecenter Kærshovedgård, siger til Politiken, at hun slet ikke kan genkende kritikpunkterne.

- Det giver på ingen måde et retvisende billede af forholdene på Kærshovedgård, siger hun.

Også udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kontant i sin afvisning af kritikken.

 - De mennesker, der er på Kærshovedgård, er folk, der ikke har ret til at være i landet samt dem på tålt ophold. Fælles for alle gælder, at de skal sendes ud af landet, fordi de intet har at gøre i Danmark. Og det skal ske så hurtigt som overhovedet muligt. Det har ikke et hak at gøre med, om vi er et kristent land eller ej, siger hun til Politiken.

Kort om Kærshovedgård

* Fungerede som åbent fængsel indtil 2016
* Er nu omdannet til et udrejsecenter for afviste asylansøgere og personer på tålt ophold
* De første beboere ankom i marts 2016.
* Kapacitet: Op til 600 personer.

 

02:36

Kristendemokraternes formand sammenligner forholdene på udrejsecenter ved Ikast med forholdene i en koncentrationslejr

Luk video

 

Læs også Udviste demonstrerer mod Kærshovedgård

 

Læs også Støjberg: Afviste asylansøgere skal sove på Kærshovedgaard