Samlever løsladt efter grundlovsforhør

Den 44-årige mand, der var sigtet for vold med døden til følge, er mandag eftermiddag blevet løsladt.

Retten_i_Holstebro.jpg

Manden blev anholdt og sigtet for vold med døden til følge, efter at hans 46-årige samlever natten til mandag døde pludseligt. Begge tilhørte misbrugsmiljøet i Holstebro.

Efter grundlovsforhøret er den 44-årige nu løsladt. Obduktionsrapporten viste nemlig ingen tegn på, at der er begået en forbrydelse.

Skader ikke påførte

Politiet troede ellers, at kvinden havde været udsat for vold, da hun havde flere skader på kroppen. Men skaderne er ikke påførte, lyder konklusionen nu.

- Hun kommer jo fra misbrugsmiljøet, så de kan være opstået, fordi hun er faldet eller lignende, siger politikommissær Jim Hansen til tvmidtvest.dk