Salmonella ramte svømmehold

Et helt hold elitesvømmere fra Holstebro blev svækket af salmonella fra æg, og nu er 700.000 æg kaldt tilbage.

SvoemmeSalmonelle001.jpg

Der er fundet salmonella bakterier i nogle frikadeller, der blev serveret for svømmerne ved et stævne i Århus forrige weekend. 150 svømmere blev syge og blandt dem var flere fra Midt- og Vestjylland. 

Fødevarestyrelsen mistænker æg fra en ægproducent i Ølgod for at være kilden, og har kaldt mellem en halv og en hel million æg tilbage. Æggene er mærket 3 DK 019358

. Det er meget usædvanligt, lyder det fra Tenna Jensen fra Fødevareberedskabet:

- Æg er ikke det, der giver anledning til de største udbrud. Vi har dog godt nok haft to i år, hvoraf det her er det ene, men ellers er det mellem 0 og 1 udbrud vi har om året, forklarer Tenna Jensen til TV/MIDT-VEST.

Et hold elitesvømmere fra Holstebro blev hårdt ramt, efter de havde spist frikadeller ved stævnet i Århus. 21 af 23 svømmere blev syge. Det skete på et rigtig ærgerligt tidspunkt lige før DM.

Se indslag om svømmerne her: