Sallingsundbroen: Dengang og i dag

Et enormt byggeprojekt skabte Jyllands største bro - Sallingsundbroen - og gjorde Mors landfast med Salling og resten af Europa.

Foto: Poul Erik Sørensen, TV MIDTVEST

I 1978 sejlede fem færger konstant i pendulfart for at skaffe de lange bilkøer af vejen ved Sallingsund – heriblandt færgelegenderne ”Pinen” og ”Plagen.”

Men færgernes dage var talte. De sidste tre år var der på sejlturen over Sundet udsigt til det største enkeltstående byggeprojekt i Midt- og Vestjyllands historie. Færgepassagererne kunne løbende følge, hvordan broen dag for dag voksede over sundet, element for element. Og se hvordan broarbejderne som små myrer og med meget lidt sikkerhedsudstyr hver dag bevægede sig rundt i højden.

Arbejdet foregik i 26 meters højde over Sallingsund. Foto: Kaj Munch Knudsen

Evald Krog og Poul Sørensen arbejdede med i processen gennem de fire år, byggeriet stod på. I en periode arbejdede de sammen om at støbe de enorme elementer, der en for en blev monteret på bropillerne, 25 elementer mellem hver pille, i 26 meters højde over 1,7 kilometer Sallingsund.

Ikke alt foregik uden drama. Blandt andet blæste flere skurvogne 26 meter ned i sundet under broen. Det førte til, at der mod den oprindelige plan blev monteret læskærme på broen.

En dag sprang der en stålwire i den mandskabskurv, der hang frit fra en kran for enden af elementerne, når de blev monteret.

- Den løsnede sig i den ene side og så vippede enden ned, og da var der to mand i den. De greb fat i kanten og fik så en gyngetur. Det var nær gået galt, fortæller Evald Krog i dag.

  Foto: Kaj Munch Knudsen

Han og kollegaen Poul Sørensen arbejdede i samme sjak, og vi viste dem den hidtil ukendte film om broarbejdet. Et arbejde der blev fatalt for en erhvervsdykker.

- Han var lige kommet tilbage fra en sygemelding, og så begyndte han nok for tidligt. Allerede på første dyk kom han ikke op igen. De blev klar over, at der var noget galt. Der var altid to dykkere, og reservedykkeren sprang i tøjet og skulle ned og se, hvad der var galt. Det gik så stærkt at han ødelagde dragten og skulle have fat i en ny. Da de endelig han kom ned og de fik ham op, var han død. De mente at han havde fået et ildebefindende og at han ikke var helt rask, fortæller Poul Sørensen, der selv var med til at tage imod dykkeren, da han kom i land.

- De kom ind med ham på slæbebåden med fuld fart helt op på kajen. Men han var helt kold. Det var en tragisk dag, husker Poul Sørensen.

Evald Krog og Poul Sørensen mindes dengang, hvor de arbejdede på Sallingsundbroen. De har aldrig set optagelserne før. Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Mens de to broarbejdere altså fik deres løn for arbejdet gennem de fire år, var det kolossale byggeprojekt blevet en lidenskab for lokalhistoriker og amatørfotograf Kai Munch Knudsen. Han havde købt et dyrt 16 millimeter filmkamera, og besluttede sig for at filme byggeriet fra første spadestik i efteråret 1973 til indvielsen i 1978. Derfor har vi i dag adgang til 30 minutters filmmateriale, der aldrig tidligere har været offentliggjort.

- Hver filmrulle kostede 500 kroner og der var tre et halvt minut på en rulle. Så det skal ikke være nogen hemmelighed at lillemor ikke altid var lige begejstret, fortæller Kai Munch Knudsen, der er i dag har sin egen filmhistoriske samling med begivenheder fra Mors fra 50’erne og frem til i dag. Med broprojektet som perlen i samlingen.

De sidste ruller film viser hvordan dronning Margrethe og Prins Henrik kom til Nykøbing med Kongeskibet, og hvordan Dronningen som den første billist kørte over broen foran en enorm folkesamling.

Dronning Margrethe og Prins Henrik kører over Sallingsundbroen som de første. Foto: Kaj Munch Knudsen

Broarbejder Poul Sørensen var blevet udvalgt til at spise middag med dronningen.

- Vi var fire, der var inviteret. En fra hver afdeling. Og så var vi nede på Rådhuset, hvor vi hilste på Prins Henrik. Det eneste han sagde var: ”Det er meget pæn bro.” Ellers havde han gang i cigaretterne, fortæller Poul Sørensen i dag, mens han genser begivenhederne på den gamle film.

I årene efter broens åbning, midt under den kolde krig, blev broarbejder Evald Krog tilknyttet hjemmeværnet, og trænede i en enhed, der havde til opgave at sprænge broen i tilfælde af, at russerne skulle komme.

- Det er jo tankevækkende, at man har været et lille tandhjul brobyggeriet. Og så senere et lidt større tandhjul i at få den ned igen for at forsinke fjenden, hvis nu ballonen gik op. Men i dag tror jeg ikke, der er noget af den slags. Men verden kan jo forandre sig.

11:31 Luk video