Salling-dreng slutter sig til Mikkel Hansen i PSG

Henrik Toft Hansen bytter til sommer Flensburg-Handewitt ud med Paris Saint-Germain frem til 2020.

Henrik Toft Hansen kommer fra Roslev i Salling. Lige nu forbereder han sig sammen med herrelandsholdet til EM i Kroationen, som begynder den 12. januar.
Henrik Toft Hansen kommer fra Roslev i Salling. Lige nu forbereder han sig sammen med herrelandsholdet til EM i Kroationen, som begynder den 12. januar.
Foto: Scanpix / Alkis Konstantinidis

Den danske håndboldspiller Henrik Toft Hansen skifter fra Flensburg-Handewitt i Tyskland til Paris Saint-Germain i Frankrig til sommer.

Det skriver den tyske klub på sin hjemmeside, mens franskmændene bekræfter indkøbet på Twitter.

Dermed bliver Henrik Toft holdkammerat med Mikkel Hansen og erstatter samtidig en anden dansker, Henrik Møllgaard, som til sommer vender hjem til Danmark og Aalborg Håndbold.

Henrik Toft er formentlig hentet ind for blandt andet at lappe hullet efter Møllgaard i forsvaret, når landsmanden smutter til Danmark til sommer.

Stregspilleren har fået en kontrakt frem til 2020.

Henrik Toft har været i Flensburg siden 2015, hvor han kom til efter et ophold i Hamburger SV.

2:18
Dagen efter de danske håndboldherres OL-guld er stoltheden ikke til at tage fejl af hos forældrene til René og Henrik Toft Hansen