Sag om skudt ulv lukket

Politiet har ikke flere spor i sagen om skudte ulve, og derfor lukker de nu sagen.

Ulv.jpg

Tidligere på året bad Naturfredningsforeningen politiet om at kigge på sagen om en skudt ulv, som ulvemodstandere havde fortalt om til TV Midtvest.

- Ulven må være fundet omkommet. Vi hører også, at der efterhånden skulle være skudt nogle af dem, sagde Jørgen Axelsen fra Ulvefrit.dk til TV Midtvest den 30. maj 2013.

Efterfølgende gik Midt- og Vestjyllands Politi ind i sagen.

Lukker sagen

Jørgen Axelsen har forklaret, at der på hjemmesiden ulvefrit.dk var kommet mails fra folk, der fortæller at en ulv eller flere er blevet skudt.

Derfor har lokalpolitiet i Ringkøbing afhørt indehaveren af den computer, som havde den IP-adresse, der kunne spores tilbage til mailens afsender.

Det viste sig, at computeren var en offentligt computer, som alle kan få adgang til, og derfor har politiet nu ikke flere spor at gå efter. Dermed er sagen lukket.

 

Her kan de se det indslag, som fik Naturfredningsforeningen til at tage kontakt til politiet: