Sag om menneskesmugling i gang

Den første dom i en kæmpe sag om menneskesmugling af 670 filippinere er kommet. En 31-årig mand fik tre måneders fængsel.

Ny ret, Holstebro, bygning.jpg

Onsdag begyndte en omfattende sag om menneskesmugling af filippinere ved retten i Holstebro.

Først og fremmest er det personer, som har ageret som garanter i sagen, som skal for retten.

Tre måneders fængsel

Onsdag blev en 31-årige mand fra Hedehusene idømt tre måneders ubetinget fængsel for at have været garant i sagen.

Det betyder, at han overfor udlændige-service skriftligt garanterede, at han ville han sørge for filippinerne, mens de var på turistbesøg i landet.

Det var dog ikke en aftale, som han levede op til.

Han har i otte tilfælde falsk garanteret for, at filippinerne var her på lovlig vis.

85 garanter sigtet

Sagen mod den 31-årige mand er imidlertid blot den første af mange.

I følge anklager Lise Hebsgaard er i alt 86 garanter sigtet i sagen. De skal nu for retten.

Nogle få af sigtelserne er dog opgivet igen.

Arbejder på sag mod hovedmistænkt

En 42-årig kvinde fra Thisted er hovedmistænkt i sagen. Hun sidder lige nu fængslet.

Politiet vil dog snart aflevere sagen til statsadvokaten, som skal føre sagen mod kvinden.

Hun er sigtet for at være bagmanden bag ulovlig indsmugling af 670 filippinere. Ifølge politiet har kvinden forsynet filippinere med falske papirer siden 2008.

Endnu en filippinsk kvinde er sigtet i sagen. Hun har ifølge politiet fungeret som den 42-årige kvindes højrehånd.