Safari Caravan lukker

Mandag morgen indgav indehaveren af Safari Caravan en konkursbegæring. Virksomheden lukker øjeblikkeligt.

På grund af et sløvt salg i foråret har indehaveren af Safari Caravan i Struer valgt at lukke virksomheden.

 - Det har været meget trist at skulle meddele kreditorerne og medarbejderne, som har ydet en stor indsats, om beslutningen, men den har desværre været nødvendigt at træffe, siger indehaver Bo Madsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Rekonstruktion holdte ikke

Salget af campingvogne er faldet med 22 procent i år. Sidste sommer gik virksomheden konkurs og blev rekonstrueret, men det har ikke hjulpet.

 - Rekonstruktionen har vist sig ikke at være god nok til så presset et marked. Vi fik købt varelageret for dyrt med over i det nye selskab, siger Bo Madsen til avisen.

Nu vil en gruppe investorer se, om man fremover kan have en campingforretning i Struer.