Sæsonens første iltsvind

Biologerne har målt kraftigt iltsvind ved Hvalpsund.

Det varme og stille vejr er skyld i, at biologerne på miljøskibet Limgrim nu for første gang i år har konstateret iltsvind i Limfjorden.

I Skive Fjord er der målt et iltindhold mellem 2 og 4 milligram per liter - og ved Hvalpsund blev der målt under 2 milligram ilt, hvilket betegnes som kraftigt iltsvind, oplyser DR P4 Midt & Vest.

Iltsvindet er i første omgang ikke et problem for fiskene, der flygter til andre mere iltrige områder i fjorden, men bunddyr som muslinger, snegle og børsteorme kan ikke klare længere perioder med iltsvind.

Det er for mange næringsstoffer i vandet, der er skyld i det lave indhold af ilt.