Særregler koster landbruget milliarder

Danske særregler gør, at landmændene ikke kan gøde lige så meget, som deres kollegaer i nabolandene. Det koster landbrugserhvervet milliarder.

Torben Hauskov fra Gudum er landmand. Han er utilfreds med, at danske særregler hæmmer hans arbejde på sin gård. Han vil nemlig gerne gøde sine marker lige så meget, som hans kollegaer gør det i nabolandene.

 - Det er bestemt ikke særlig rart, når jeg i forvejen er i et trængt erhverv. Vi burde jo producere under de samme vilkår, fordi vi er i EU og arbejder under samme regelsæt, mener landmanden.

Bruger dyrt foder

Når Torben Hauskov fodrer sine grise, er han nødt til at tilsætte mere købt foder med protein end landmænd i udlandet. For Torben Hauskov betyder det en ekstraudgift på 800.000 kroner om året. Han er ikke den eneste, der taber penge. Nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at landbruget taber 3,3 milliarder kroner om året på grund de danske regler på gødningsområdet.

 - Vi skal prøve at finde de arealer, hvor man kan tilføre noget mere gødning, uden at det belaster omgivelserne. For at få det til at gå op i det store regnestykke, skal vi finde nogle andre arealer, hvor vi skal have en anden teknik, fortæller Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer.

Minister erkender

Fødevareminister Mette Gjerskov erkender overfor Jyllandsposten, at den danske miljøregulering af landbruget er gammeldags.

 - Det er i både naturens og landbrugets interesse, at der indføres en målrettet regulering af udledning fra den enkelte bedrift. Nogle steder i landet kunne landbruget utvivlsomt bruge mere gødning uden at skade naturen, siger Mette Gjerskov til Jyllandsposten.

Foruden tabt fortjeneste for 3,3 milliarder kroner, så reducerer de danske regler kornhøsten med 1,3 millioner tons.