Sælger B&O-arvesølv

Sælger B&O-arvesølv

Peter Skak Olufsen har valgt, at sælge tegningsret til B&O-aktier for to millioner kroner.

Arving til Bang og Olufsen, kammerherre Peter Skak Olufsen, får mindre indflydelse i familivirksomheden i Struer. Det skriver borsen.dk

Fondsbørsen meddelte til formiddag, at Peter Skak Olufsen har videresolgt samtlige 98.000 tegningsretter, som han er blevet tildelt op til aktieemissionen.

Dermed mindskes den 67-årige arvings magt i virksomheden markant, med mindre han går på opkøb i markedet og denne vej køber sig til indflydelse den kommende tid i form af nye aktier.

Peter Skak Olufsen ønsker ikke at forklare, hvorfor han ikke vil deltage i emissionen. Peter Skak Olufsen har siddet i bestyrelsen i Struer siden 1972.