Sådan stopper du dræbersneglen

Sådan stopper du dræbersneglen

Er du også ekstra hårdt ramt af dræbersnegle i år? Så er du ikke alene. Vi har spurgt en ekspert på området, hvordan man slipper af med de slimede pestilenser.

Dræbersnegle indtager hver sommer de fleste midt- og vestjyske haver. Men for mange lader plagen i år til at være værre end sædvanligt.

De gode råd er mange, men ifølge Signe Slotsbo, der har forsket i dræbersnegle ved Aarhus Universitet, er løsningen i bogstavelig forstand lige ved hånden.

- Norske studier har vist, at indsamling af sneglene er den metode, der mest effektivt nedbringer antallet, forklarer hun.

Man kan dog også forsøge at forebygge problemet, hvis man endnu ikke er hårdt ramt:

- Det kan begrænse antallet af snegle betydeligt, hvis man sætter en barriere op, der afskærmer mod det omkringliggende område, hvis det er hårdt ramt af snegle. Man kan få nogle fine sneglehegn, som er effektive. Men det kan også bare være et hjemmebygget hegn. Det hjælper det hele, lyder det fra forskeren.

Formerer sig med lynets hast

Den slimede pestilens, hvis farve varierer fra orange til næsten sort, er hermafrodit og har altså både hanlige og hunlige kønsorganer. Derfor kan den lægge op til 400 æg i løbet af en enkelt sæson.

Dræbersneglen, der ret beset hedder en "iberisk skovsnegl", stammer fra Sydfrankrig og Spanien, hvor det varme vejr holder arten i skak. Til gengæld er det danske klima langt bedre for sneglens levevilkår.

- Det forår, vi har haft, har været lunt og fugtigt, selvom vi måske ikke har følt det sådan. Vi har ikke haft frost, som vi nogle år ser helt hen i april. Marts måned var meget mild og meget fugtig, og det er noget, de godt kan lide, fortæller Signe Slotsbo.

Den voksne dræbersnegl er mellem syv og 15 cm lang og kan krybe op til ni meter på en enkelt time. Derfor kan den komme vidt omkring.

Det har mange midt- og vestjyder selv erfaret de sidste par uger. På vores Facebookside har mange allerede videregivet deres gode råd.

Du kan selv deltage i debatten ved at klikke HER

.

Kilde: Naturstyrelsen