Sådan sikrer vi landsbyerne

Den årlige landdistriktskonference er netop slut. På konferencen fik indenrigs- og socialministeren præsenteret en masse forslag til at holde liv i de små landsbyer.

Karen.jpg

Ord som Lands-holdet, ressourcebanken, Forældreruten og den lærende landsby "Lærum", fløj omkring på den årlige landdisktriktskonference. Bag ordene gemmer sig forslag til, hvordan man holder liv i de små byer. Fødevareminister Eva Kjer Hansen og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann lyttede med interesse.

Een ide hver anden time.

På 24 timer skulle deltagerne komme med 12 konkrete anbefalinger på, hvad der skal til for at skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne. Overordnet var de alle enige om, at det handler om formidling af mulighederne ved at bo på landet.

”Jeg er meget imponeret over resultaterne fra konferencen. Deltagerne har virkelig været produktive, og der er kommet mange plukkemodne idéer frem, siger Karen Ellemann 

 

Nu handler det om at få omsat de gode idéer til virkelighed. Jeg vil derfor gerne prioritere initiativer med afsæt i campen i Skagen, næste gang vi uddeler penge til forsøg fra Landdistriktspuljen,” siger Karen Ellemann. 

Alle de konkrete forslag vil kunne findes på Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside indenfor kort tid.