Sådan scorer du en spejder

Sådan scorer du en spejder

Gruppen Ludwids Kærligheds Basun spreder kærlighed til Spejdernes Lejr. Torsdag arrangerer de scoreskole.

Med 35.000 spejdere samlet på et sted, er der store muligheder for at amorinerne kan blomstre på tværs af spejdertrupperne. Og hvis man har behov for en hjælpende hånd, kan man i aktivitetsområdet Dokken komme på scorekursus.

- Mit mål er at rette op på mange drenges typiske fejl, når de skal score. De skal lære at lytte og være sig selv, siger den selvudnævnte kærlighedsingenør Jeppe Schultz.

Tips til både drenge og piger

Men det er ikke kun drengene der kan få tips til at gøre sig lækre overfor det modsatte køn. Scoreskolen skal også have kvindelige elever. Undervisningen bliver delt op, og pigernes pensum står bl.a. på at lære at flirte, hvordan man sætter makeup på en spejderlejr og hvordan man danser salsa.

- Pigerne får en masse tips og tricks. De skal lære at være lidt mere påtrængende, og så får de nogle gode åbningsreplikker, siger Jeppe Schultz.

Jeppe Schultz kommer herunder med fem scoretips til drenge og piger på spejderlejr:

Pigernes fem tips:

1. Sørg for at holde øjenkontakt, du skal nærmest stirre.2. Læn dig op ad drengens skulder.3. Koncentrer dig om én spejder, ikke en hel trup4. Nus den udvalgte på armen.5. Sørg for at spørge efter telefon- eller tropsnummer før drengen gør.

Drengenes fem tips:

1. Vær dig selv.2. Vær ærlig.3. Lad være med at være en nar4. Gå efter telefon- eller tropsnummer indenfor 20 min.5. Køb en cocio til hende.