Sådan forløb dramaet i Struer

Den 34-årige pistolmand kørte til den psykiatriske afdeling på Holstebro Sygehus i en stjålen Audi A3 og forskansede sig senere i Struer midtby.

pistolmand.jpg

Hele dagen har politiet jagtet en 34-årig psykisk ustabil mand i og omkring Struer. Få hele overblikket her.

*Politiet modtager en anmeldelse

om larm på Fjordvej i Bremdal. En patrulje kører dertil og kan se en 34-årig mand sidde med en pistol i hånden på adressen. Da manden truer betjentene med pistolen, trækker de sig tilbage og tilkalder forstærkning.

*Manden ser sit snit

til at stikke af fra stedet, og han flygter gennem parcelhushaver, men efterlader pistolen på adressen.

*Manden opsøger et familiemedlem

for at få kørelejlighed, men denne ringer i stedet til politiet, og manden flygter derfra.

*Han stjæler en hvid Audi A3

fra Mågevej og kører til Holstebro, hvor han opsøger den psykiatriske afdeling på Holstebro Sygehus.

*Den 34-årige mand vender tilbage til Struer

, hvor han i flere timer forskanser sig i en lejlighed på Strandvejen i midtbyen. Han kigger flere gange ud ad vinduet og tager billeder af de mange tilskuere.

*Politiets forhandlere og særlige anholdelsesgruppe

anholder manden og sigter ham for trusler, tyveri og forsøg på tyveri af biler. Han havde desuden en relativt stor mængde euforiserende stoffer på sig, som politiet har beslaglagt.