Husker du? Sådan var 2018

Sommeren blev bare ved og ved. Men 2018 var også året, hvor politiet smadrede biler, 91-årige sloges med røvere og hunden Boss reddede sine ejere.

September: Alfred Rabølle havde vundet en tegnekonkurrence og fik lov at give Dronningen blomster, da hun besøgte Silkeborg Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Februar: Tage og Tove Nielsen fra Viborg har været gift i 70 år og er stadig pjattede med hinanden. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Februar: Hunden Boss blev dagens helt. Den vækkede familien, da garagen brød i brand. Foto: Svend Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Januar: Politiet hejste en bil 25 meter op og lod den falde mod jorden for at illustrere, hvad der sker ved frontalt sammenstød. Foto: Camilla Schiøler, TV MIDTVEST

Februar: Prins Henrik døde i februar. Jens-Peter Skov, Sallingsund Færgekro, mindes den gang prinsen hev ham i kinderne, da de hvide bønner ikke var kogt nok. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

September: Seng og møbler rystede hos Lene Teglborg, da landsdelen blev ramt af et jordskælv, der målte 3,5 på richterskalaen. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Januar: 91-årige Karlo Jul Lauritsen kom i klammeri med to hjemmerøvere. Foto: Gustav Houe Dall, TV MIDTVEST

April: En ung hundulv bliver skudt på en mark ved Ulfborg. En 66-årig mand fik 40 dages betinget fængsel i danmarkshistoriens første retssag om ulvedrab. Han har siden anket. Foto: TV2

September: Kim Larsen, der døde i september, havde et helt særligt forhold til spillestedet Kielgasten i Holstebro og ejer Knud Christensen. Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Marts: Magasin i København ryder hylderne for tobak. Det gør ikke det store indtryk i Thy, hvor der stadig er nogle, der ynder en pibe tobak. Foto: TV2

Maj: Esben Lunde Larsen træder tilbage som minister og siden som folketingsmedlem. Han blev folketingskandidat som 27-årig. Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

April: 100 bigballer gik op i røg under det store traktortræk i Borris. En ung mand ville tænde en cigaret, men kom i stedet til at sætte ild til bigballerne. Foto: Gustav Houe Dall, TV MIDTVEST

August: 61-årige Erik Fjorvald døde under Thy-træf. Da han ville stormsikre sit telt, blev han ramt af teltpløk i halsen. Venner og familie mindes ham med en sidste køretur fra Aalborg til hjemmet i Filskov. Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Juni: 90-årige Ane Wrist synes hun havde prøvet det meste i sit liv på nær et faldskærmsudspring. Så det fik hun af børn og børnebørn i gave. Og så sprang den 90-årige ud over flyvepladsen i Skive. Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

September: John Jørgensen fra Struer bliver pludselig landskendt, da han lover fiskerlussinger. Foto: Privat

Juni: Kim Specht oplevede sit livs mareridt, da han faldt over bord og blev slæbt syv timer efter sin båd. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Oktober: Det sidste stykke af motorvejen ved Holstebro åbner med kæmpe vejfest. Foto: Poul Erik Sørensen, TV MIDTVEST

Januar: Haver ved søbredden i Silkeborg oversvømmet. Megen regn gavn store grundvandstigninger. Foto: Poul Erik Sørensen, TV MIDTVEST

1 af 18

I 2018 lavede vi her på TV MIDTVEST omkring 1200 timers fjernsyn - sådan helt fra bunden.

I årskavalkaden har vi samlet det hele - både de rørende øjeblikke og nogle af de mange grin. Men også eksempler på livet, når det er svært.

28:29

Sådan var 2018 i TV MIDTVEST Video: TV MIDTVEST

Luk video

Læs også Her er de største historier fra 2018

Politiet smadrede en bil

Hvert år er der midt- og vestjyder, der mister livet i trafikken. I 2016 døde 14 ved frontalt sammenstød. 

Det fik i januar politiet til at lave en demonstration af, hvilke kræfter der er på spil, når en bil rammer frontalt ind i noget med 80 kilometer i timen.

Bilen blive hejst 25 meter op i luften med en kran, og blev så sluppet for få sekunder senere at hamre mod jorden. Selv lederen af færdselspolitiet var noget chokeret efter demonstrationen, som du kan se i klippet herunder.  

02:40

Se, hvad der sker, når en bil med 80 km/t brager ind i noget. Det svarer til, at en bil falder frit fra 25 meters højde

Luk video

Dildo: Kaffetår tager uventet drejning

På TV MIDTVEST kører vi hvert år mere end en halv millioner kilometer på vejene i landsdelen.

En af de biler, der kommer meget rundt er fotovognen, hvor Vibeke Nipper og Anders Toft Bro sammen med fotograf Line Morell Holm, møder masser af folk, som ikke kommer i fjernsynet så tit.

Og nogle gange kan sådan en kaffetår tage en helt uventet drejning. Det skete for eksempel, da de drak kaffe sammen med veninderne Aase og Lis i Uglev, og Aase kunne fortælle, at hun havde arrangeret flere dildo-parties.

01:42

Fotovognen besøger Uglev, og samtalen tager en uventet drejning.

Luk video

91-årig sloges med hjemmerøvere

91-årige Karlo Jul Lauritsen blev i januar udsat for et voldsomt hjemmerøveri, da to mænd i 20'erne brød ind i hans hjem.

Den 91-årige tog kampen op mod de to unge mænd, men måtte bagefter en tur forbi sygehuset i Herning. Vores reporter mødte ham et par dage efter overfaldet, hvor Karlo Jul Lauritsen stadig havde tydelige mærker efter slagsmålet.

01:32

91-årig kom op at slås med hjemmerøvere

Luk video

Jordskælv i landsdelen

I september blev landsdelen ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, der blev målt til hele 3,4 richterskalaen. Det var et skælv, der fik både kaffekopper og møbler til at dirre. Skælvet blev senere opgraderet til 3,5 på richterskalaen. 

04:43

Et jordskælv, der målte 3,4 på richterskalaen, ramte søndag Midt- og Vestjylland. Video: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Luk video

Drenge reddede farfar

Otto Schnedler fra Brande kan sende en kærlig tanke til sine to børnebørn på 5 og 7 år.

- De har uden tvivl reddet mit liv.

Mens børnebørnene Viktor og Oskar var på besøg, begyndte farfar at sige mærkelige lyde. Han havde pludselig fået hjertestop.

- Han sagde en eller anden snorkelyd. Vi var igang med at se en film. Så kiggede jeg lige om bag ved mig, og da jeg prøvede at sige noget til ham, så gad han ikke at svare. Jeg kunne ikke lide at se, at han var helt blå i hovedet, selv om det er min yndlingsfarve, fortæller Oskar Lyngaas Schneider.

01:55

De to drenge, Viktor og Oskar, er nomineret til Årets Redder, efter at de i sommer reddede deres farfars liv.

Luk video