Sådan taler du med dit barn om voldtægtssagen

Jørgen Rønsholdt er klinisk psykolog, og har i mange år arbejdet som krisepsykolog. Han giver her sine bedste råd til, hvordan du snakker med dit barn om svære emner som voldtægtssagen fra Vinderup.

Foto: Jeanette Torndahl Madsen, TV MIDTVEST

Herunder har vi samlet psykolog Jørgen Rønsholdt fem bedste råd til, hvordan du taler med dit barn om voldtægtssagen fra Vinderup. 

Afstemt kommunikation

Læs også Skole indhenter psykologhjælp efter voldtægt af niårig pige

Kommunikation er alfa omega. Det er vigtigt at snakke med sit barn om, hvad der er sket, og det skal så vidt muligt være på barnets præmisser. Formålet med kommunikationen er at skabe mere tryghed hos barnet. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget de har brug for at snakke om det, og hvor meget det påvirker dem. Så vær opmærksom på det, og kommuniker ud fra barnets behov.

Tal overordnet og ordentligt

Snak bredt og ikke for detaljeret. Brug så vidt muligt neutrale ord og begræns dit ordvalg.
Tænk hele tiden over, hvilke billeder du skaber i hovedet på dit barn.
Brug vendinger som ’han har gjort noget grimt’ og ’det er en mand, som man nok vil sige er syg’, frem for at gå for meget i detaljer og bruge grimme tillægsord. Sørg for at få fortalt, hvad der er sket, men brug de mildeste vendinger. Husk på, at det skal give barnet ro og viden, og ikke skabe mere frygt. Sprogbruget kan nemlig både forstærke og minimere angsten. 

Husk fakta

Det er vigtigt – både for forældre og børn – at forholde sig til nøgterne fakta. Det er ekstremt sjældent, at overgreb som dette finder sted i Danmark. Sørg for at fortælle dit barn det.

Giv børnene færdselsregler

Giv dit barn gode vaner. Lær dem, at de ikke må gå med en voksen, de ikke kender. Hvis dit barn er utryg, kan det måske hjælpe at råde dem til ikke at gå alene. Gå sammen med en ven.

Hold øje med forandring i adfærd

Læs også Skole efter voldtægtssag: Hverdagen skal genoprettes

Det er ikke alle børn, som er gode til at sætte ord på deres tanker og følelser i en krisesituatione. Nogle gange viser det sig i form af sygdom, ondt i maven, ændring i vaner eller adfærd. De kan eksempelvis spise mindre, sove uroligt eller blive mere introverte. 
Hold i det næste stykke tid øje med, om dit barn ændrer adfærd. Hvis det gør, er det vigtigt, at du reagerer. Du kan eksempelvis sige.

’Jeg har lagt mærke til, at du ikke spiser så meget. Er du stadig bange?’

02:33

I dag skulle voksne på Vinderup Skole og forældre i området på bedste vis forsøge at håndtere børnenes spørgsmål og tanker.

Luk video