Sådan dækker vi valgdagen og aftenen

I år foregår valgdækningen både på TV og i særdeleshed på din mobil. Hvis du vil se det hele tæt på, er du velkommen til at besøge os.

I 2017 var Klaus Knudsen Pedersen også vært på Pop Up Valget sammen med Katrine Fuglsang.
I 2017 var Klaus Knudsen Pedersen også vært på Pop Up Valget sammen med Katrine Fuglsang.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Så er det endelig valgdag, hvor der skal stemmes under kommunal- og regionsrådsvalg. 

Dagen igennem kan du finde valgnyheder her på tvmidtvest.dk og på vores valg-univers her. 

VALG I DIT TV: TV MIDTVEST dækker denne gang valget med nyhedsudsendelser dagen igennem og en storstilet tv-udsendelse fra 19.30 den 21. november. I udsendelsen vil du blive guidet igennem hele forløbet - fra valgstederne lukker, til der kan udnævnes borgmestre i kommunerne. Værterne er Dan Sørensen og Katrine Fuglsang. 

13 LIVEBLOGS: Fra klokken 18.30 og frem til cirka klokken 01 sørger vores reportere i alle 13 kommuner for at holde dig opdateret. På en måde får du en mere personlig dækning af kommunalvalget, så du kommer helt tæt på det, der sker i netop dit nærområde. Livebloggen er designet til, at du nemt kan følge med på mobilen eller din tablet, samtidig med, at du kan se den store udsendelse i dit tv. 

NYHEDER PÅ TVMIDTVEST.DK: Du vil her på tvmidtvest.dk finde nyheder om kommunal- og regionsrådsvalget hele dagen og aftenen igennem. Her vil du også kunne følge resultaterne, efterhånden som stemmerne tælles op. Her kan du også finde information om alle kandidater. 

LIVE PÅ FACEBOOK: Vi sørger for at give dig masser af stemning fra valgstederne og vælgerne dagen igennem, når vores reporter Gustav House Dall står i spidsen for dækningen live på Facebook i dagtimerne. 

ÅBENT HUS: Vil du se det hele i virkeligheden, er du meget velkommen til at slå et smut forbi os på Søvej 2 i Holstebro. På aftenen vil du blive guidet rundt i det politiske og tv-produktionstekniske landskab af vores redaktør og politisk programvært Klaus Knudsen Pedersen. Dørene er åbne i Medietanken fra kl.19.00 – 01.00 – og der er naturligvis kaffe på kanden. Du skal bare møde op. 

KANDIDATTEST: Er du i øvrigt ikke helt klar over, hvem du vil stemme på, så prøv vores kandidattest. Det særlige er, at den tilpasser sig, alt efter hvad du brænder mest for - og hvor du bor. 

Kandidattesten til kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Rigtig godt valg fra os på TV MIDTVEST.