Så mange penge bruger din kommune på skoler

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på folkeskolerne, her kan du se, hvor mange penge din kommune bruger på skoler

skole
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på folkeskolerne.
Faktisk er der her i landsdelen næsten 30.000 kroner forskel, på den kommune der bruger flest penge per elev og den, der bruger færrest. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Det er Skive og Holstebro Kommune, der ligger i bunden her i landsdelen, og 'kun' sender omkring 57.000 kroner efter hver elev. Mens bruger Morsø Kommune allerflest penge, faktisk over 85.000 kroner per elev.

Forskel på nabokommuner

Tager vi de to nabokommuner Holstebro og Lemvig, så bruger Lemvig 20.000 kroner mere pr, elev end Holstebro. 

Det burde betyde, at man også ville kunne se det på elevernes resultater. Men faktisk klarer Holstebros elever sig bedre, end de gør i Lemvig.

- I Holstebro Kommune har vi altid været vant til at bruge lidt færre penge, men jeg tror det har noget at gøre med, at vi har en god skolestruktur i kommunen, fortæller Torben Gudiksen, som er formand for Børne- og Ungeudvalget i Holstebro Kommune.

Man kan ikke altid sætte lighedstegn mellem økonomi og karakterer mener en ekspert.

- Det kan være, at de har nogle elever med særlige udfordringer, men det kan også være fordi, man bruger pengene forkert, at man i stedet for at investere i lærernes muligheder for at lave god undervisning måske investerer i bygninger eller iPads, forklarer Andreas Rasch-Christensen, som er Forsknings- og udviklingschef for VIA Pædagogik og Samfund.

Selv om Holstebro bruger færre penge pr. elev end Lemvig har eleverne her et højere karaktergennemsnit. I Holstebro er karaktergennemsnittet 7,5 - i Lemvig 7,1.

- Jeg synes egentlig karaktererne viser, at vi bruger vores penge rigtigt, forklarer Torben Gudiksen.

Men der er mere at måle på en karakterer, forklarer de fra nabokommunen.

- Jeg synes også det er rigtig vigtigt at børnene trives, og der scorer vi altså helt i top i en ny undersøgelse, siger Henrik Thygesen, som er formand for Familie- og Kulturudvalget i Lemvig Kommune.

I Holstebro Kommune er de netop i gang med budgetforhandlinger. Her er der enighed om at bruge flere penge på folkeskolerne

- Vi vil gerne have lærernes undervisningstid sat ned. De sidste år har vi kørt med 790, og vi vil gerne ned på 750, siger Torben Gudiksen, som er formand for Børne- og Ungeudvalget i Holstebro Kommune.

I gennemsnit bruger landets kommuner godt 65.000 kroner per elev. 

Se her hvor meget din kommune bruger pr. elev:

KaratergnsUdgifter pr. elev25 el. flere elever %Timer udd. lærer %Trivsel %Elevfravær %
Herning7,3669132783954,2
Holstebro7,5570922484954,2
Ringkøbing-Skjern6,9643702083945,2
Skive7,2567762684944,4
Lemvig7,1777902284964,6
Struer7,1639251483924,8
Thisted6,8640291781945,5
Vesthimmerland6,8682802279915,3
Favrskov7,5605573987944,7
Silkeborg7,4601563484944,3
Viborg7,3602373188924,7
Ikast-Brande6,7658353286934,6
Morsø6,3855772277934,7
Landsgennemsnit7,1649172983935,7