Se tallene: Så mange butikstyverier er der i din kommune

Herning, Viborg, Holstebro og Silkeborg er de kommuner her i landsdelen, som har flest anmeldelser af butikstyverier.

Den 19. november fik dametøjsforretningen Laura Thomsen Luxury i Silkeborg uventet besøg af fire mænd, som slap væk med vinterjakker til en værdi af 250.000 kroner. En mand er anholdt i sagen. Foto: Billede fra overvågningskamera

De sidste fem år er antallet af anmeldelser af butikstyverier steget i det midt- og vestjyske.

I 2013 var der 935 anmeldelser, sidste år var der 1014, og ind til videre har der i år været 979. Det viser tal fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Butikstyverier

Antal anmeldelser af butikstyverier i 2018 fordelt på kommune:

  • Herning:        256
  • Viborg:          151
  • Holstebro:     138
  • Silkeborg:      130
  • Thisted:           80
  • Ikast-Brande:  77
  • Skive:              56
  • Ringkøbing-Skjern: 46
  • Morsø:             31
  • Struer:              5
  • Lemvig:            3

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Se mere

November måned i år er med til at trække tallene godt op. 

De seneste fem år har der aldrig været så mange anmeldelser af butikstyverier på en måned, som der har i november i år - ind til videre er antallet 127. Det tætteste, vi kommer på det antal, er 116 i september 2015.

Her fik blandt andre en tøjforretning i Silkeborg besøg af tyveknægte, som slap af sted med vinterjakker til en værdi af 250.000 kroner.

Silkeborg er da også en af de byer, som her i landsdelen har flest anmeldelser af butikstyverier. 

De sidste fem år har Silkeborg Kommunen hvert år ligget i top sammen med Herning, Viborg og Holstebro.

Læs også Politiet beklager: - Fem uger er for dårligt

I år har der ind til videre været 256 anmeldelser af butikstyverier i Herning Kommune. Viborg ligger noget lavere på andenpladsen med 151 ind til videre, mens Holstebro følger med 138 og Silkeborg med 130.

Mens antallet af butikstyverier falder antallet af indbrud, som det sidst oplevede i oktober, hvor fem mænd stjal ti cykler fra butikken.

I 2013 var der 460 anmeldelser af indbrud i butikker, mens der i år ind til videre har været 321.

Butiksindbrud

Antal anmeldelser af indbrud i butikker:

  • 2013: 460
  • 2014: 355
  • 2015: 385
  • 2016: 421
  • 2017: 383
  • 2018: 321

Tallene dækker over indbrud i tankstation, autohandel, sportsforretning, tøj-, sko- og lædervarebutik, EDB-forretning, kiosk, tobaks- og vinhandel, købmand, supermarked, lager, radio/fotoforretning, urmager, guldsmed, optikerforretning, tømmerhandel, byggemarked - og så kategorien ”forretninger i øvrigt”. 

 

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Læs også Politiet deler fem uger gammel video af indbrud: - Det er ingenting værd