Så nåede GPS-tyvene til Skive og Struer

Politiet efterlyser sort BMW på rumænske nummerplader i forbindelse med de mange indbrud i biler.

200411_Smadret_bilrude.jpg

Dagens melding om indbrud i biler kommer fra Skive og Struer.

Lokalpolitiet i Skive har fået 20 anmeldelser om tyveri fra biler i kvarteret omkring Hasselvænget, Granvænget og Fyrvænget. Tyvene slog til natten til onsdag og gik - som i alle de andre sager - efter GPS-udstyr.

Og natten til tirsdag var den gal i Struer - her meldes der om 12 bil-indbrud omkring Pilevej, Baunehøj, Kastanievej og Katrinevej.

Sort bil på rumænske nummerplader

Midt- og Vestjyllands Politikreds har i år været ramt af et rekordstort antal GPS-tyverier, og politiet har meget få spor at gå efter. Men i forbindelse med en stribe bil-indbrud i Jebjerg så vidner søndag aften en sort BMW stationcar ved skolen i Jebjerg.

Om bilen har noget med tyverierne at gøre, er usikkert, men Niels Peter Olesen fra lokalpolitiet i Skive understreger, at politiet meget vil have oplysninger om bilen. Den sorte BMW var udstyret med rumænske nummerplader: MS 08 NZZ.