Så går det løs: Politikere på overarbejde

Folketingsvalget sender politikerne ud i tre ugers hårdt arbejde - Helge Adam Møller skal dog først lige officielt vælges til kandidat.

260811_Peder_Christensen.jpg

De midt- og vestjyske folketingskandidater og deres vælgerforeninger kan se frem til tre ugers intenst overarbejde.

Kort tid efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalget, blev de første valgplakater hængt op.

Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg (V) mener, at hun kom først.

- Statsministeren udskrev valget klokken 11.06, og allerede klokken 11.07.05 hang Inger Støjbergs første plakater i lygtepælene i Skive, lyder det i en pressemeddelse fra ministeren.

Helge Adam er ikke kandidat endnu

Hos de konservative i Herning syd var man ikke så velforberedt - af den simple grund, at partiets folketingsmedlem Helge Adam Møller stadig ikke officielt er valgt til folketingskandidat.

- Det er da lidt af en udfordring, men vi holder ekstraordinær generalforsamling på onsdag, så vi skal nok nå at få gjort Helge Adam Møller til kandidat, siger formanden for vælgerforeningen, Jan Møller.

Når datterens bryllup

For socialdemokraten Peder Christensen (V) byder de kommede tre uger på en helt ny oplevelse. Peder Christensen er tidligere borgmester i Spøttrup og har 18 års erfaring i kommunalpolitik - men er ny som folketingskandidat.

Peder Christensen glæder sig til udfordringen - og i øvrigt godt tilfreds med valgdatoen den 15. september.

- Min datter skal giftes den 17. september, så det er dejligt, at det bliver inden den dag. siger Peder Christensen.