RV09: Fælleslisten vil have mere

Fælleslisten er ikke tilfreds efter konstitueringen i Region Midtjylland. Borgerlisten vil have mere.

191109_faelleslisten001.jpg

Protestlisten Fælleslisten, der er blevet valgt ind i regionsrådet, er ikke tilfreds. Listen forlanger mere indflydelse og flere poster af Region Midtjyllands formand.

- Bent Hansen har udvist en vis imødekommenhed. Han har tilbudt os en yderligere udvalgspost. Det skal han anerkendes for. Men, vi stiller også krav om en plads i forretningsudvalget, siger Poul A. Christensen fra Fælleslisten.

Onsdag blev magten og alle posterne i Region Midtjylland fordelt, og Bent Hansen afviser, at aftalen mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre skal genforhandles.

- Jeg har mulighed for at tilgodese Fælleslisten. Men, man kan ikke åbne hele kabalen igen, siger Bent Hansen, der altså fortsat er formand for Region Midtjylland.

Læs aftalen for Region Midtjylland her.