Rutineret Herningrytter under Michael Blaudzuns vinger

Man kan roligt sige, at ringen sluttes, når 33-årige Martin Mortensen i næste sæson skal køre for Riwal CeramicSpeed Cycling Team. Martin Mortensen begyndte sin karriere i Herning Cykle Club, og han tager nu sit cykellivs efterår under ledelse af en anden Herning-legende, Michael Blaudzun, der er sportsdirektør på holdet.

00:58

Cykelrytteren Martin Mortensen fra Holstebro skifter til det nye storhold fra Luxemburg

Luk video

- Martin har stadig meget at byde ind med. Han viste flot kørsel under Post Danmark Rundt, og vil sammen med vores andre erfarne ryttere kunne hjælpe de unge i løbene, siger Michael Blaudzun.

Martin Mortensen har adskillige DM-medaljer i bagagen, og har flere gange kørt forårsklassikere som Paris-Roubaix.

Han er en af de mest rutinerede danske ryttere lige nu på et dansk hold. De seneste sæsoner har han kørt for Skive-holdet Coloquick-Cult, som lige nu er blandt Riwal CeramicSpeed Cycling Teams hårdeste konkurrenter, når det gælder de danske kontinentalhold.
 

Læs også Baneverdensmester til ColoQuick