Rusland afbrænder Tican-kød

Ulovligt indsmuglet kød bliver afbrændt i Rusland.

Ticanflag.jpg

150 tons fødevarer bliver nu brændt efter ordre fra Vladimir Putin. En del af kødet stammer fra Thisted-slagteriet Tican. Det skriver Landbrugsavisen.

Rusland har det seneste år haft en streng fødevare-boykot imod de vestlige lande. De mange tons fødevarer, der nu bliver destrueret, er således illegalt importeret.

Ifølge Landbrugsavisen er det ikke nødvendigvis med Ticans vidende, at kødet bliver ulovligt importeret. Ofte videresalges og ompakkes kødet, inden det bliver smuglet ind i Rusland.

Fødevareafbrændingerne bliver dokumenteret på video for at sikre sig imod videresalg.

Se videoen her på Huffington Post