Rumænere sigtet efter indbrud hos guldsmede

Det er lykkedes Midt- og Vestjyllands Politi at finde frem til gerningsmændene bag to indbrud hos Guldsmede i både Holstebro og Viborg i slutningen af januar.

Politiet har sigtet tre rumænske mænd for indbrud hos både Guldsmed Peter Toft i Holstebro og Salmans Guldsmedie i Viborg i slutningen af januar og starten af februar. 

- Vi pågriber tyvene på fersk gerning efter indbruddet i Viborg med flere tyvekoster på sig. Det er samme fremgangsmåde som i Holstebro,  derfor kæder vi dem nu sammen, selvom de fysiske beviser ikke er endeligt fastlagt, siger efterforskningsleder hos Viborg Lokalpoliti Kenneth Rodam.

Den 26. januar i Holstebro brød tyvene først ind hos en café, hvorfra tyvene som taget ud af en Olsen Banden film borede hul gennem muren ind til guldsmedens baglokale og stjal smykker til en værdi af over 160.000 kroner. 

Se indslag fra den 26. januar her:

00:57

Tyve har natten til tirsdag brudt igennem murene i to bygninger, for at komme ind til hos Guldsmed Peter Toft.

Luk video

Den 1. februar var de samme tre tyve så igen på spil hos Salmans Guldsmedie i Viborg, hvor de kom af sted med smykker til en værdi af over 650.000 kroner. 

De tre rumænere sidder varetægtsfængslet, indtil retssagen mod dem er berammet til begyndelsen af maj.