Royalt kasernebesøg i Skive

Danmarks regent var i dag i Skive for at overdrage den nye fane til Landsregion Vest, der får hovedkvarter på byens kaserne.

Foto: Lone Bergholdt Hald

Det er ikke hver dag, landsdelen får royalt besøg besøg af den ypperste slags, men i dag Dronning Magrethe var på besøg på Skive Kaserne for at overdrage den nye fane til Landsdelsregion Vest. Faneindvielsen sker i forbindelse med sammenlægningen af de to totalforsvarsregioner Nord- og Midtjylland samt Fyn, Syd- og Sønderjylland, som samler Hærhjemmeværnet i hele Jylland og Fyn.

Først på året i fjor så det ellers ud til at det nye hovedkvarter skulle ligge i Aarhus eller Haderslev, men som et led i regeringens plan om at rykke statslige arbejdspladser vestpå, endte den nye Totalforsvarsregion i Skive. En beslutning, der i sin tid skabte glæde i Skive Kommune.

- En placering i Skive harmonerer fuldstændig med regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser: ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder”. I den forbindelse er der lagt vægt på, at udflytningerne sker til områder, hvor der allerede eksisterer stærke faglige miljøer, sagde Skive-borgmester, Peder Christian Kirkegaard sidste år.

Traditionen tro var Hendes Majetæt så tilstede på kasernen. Det blev markeret ved, at de tre ceremonielle søm blev slået i fanen - ét for Dronningen, et for fædrelandet og ét for modtageren af fanen.