Royal ros til EM i Herning

Europamesterskabernes protektor, prinsesse Benedikte, kalder rammerne i Herning for perfekte. Og så er hun stolt over at følge sin datter i konkurrencen.

230813_1Prinsesse_Benedikte.jpg

Prinsesse Benedikte, der er protektor for EM i springning og dressur i Herning, har kun roser til overs for den måde, som mesterskaberne på MCH Arena afvikles på.

- Rammerne kan ikke være bedre, konstaterer prinsessen i et interview med TV MIDTVESTs Marie Linddahl.

Benedikte konstaterer, at rytterne er begejstrede for at ride inde på et lukket stadion.

- Man hører ikke flagenes blafren og andet skrammel. De føler det er en herlig ro, at de kan koncentrere sig - og at bunden er fantastisk god. Så kan man ikke forlange mere som rytter, og hvis rytterne er glade, er andre også glade, siger hun.

Prinsessen glæder sig også over, at man denne valgt at afvikle konkurrencerne i paradressur sammen de andre konkurrencer.

- Jeg håber inderligt, at det er noget, der vil fortsætte.

Ikke så nervøs mere

Udover at være protektor er prinsesse Benedikte også mor til en af deltagerne, prinsesse Nathalie, der stiller op i dressur. Og en meget stolt mor, understreger hun.

- Det er en stor nydelse for mig at se hende ride, og jeg er ikke så nervøs mere, som jeg var i starten, siger prinsesse Benedikte.

Interview med prinsesse Benedikte:

5:56
Prinsesse Benedikte om EM i spring og dressur