Røverimistænkt løsladt

Thisted politi løslader nu en mand, som de har mistænkt for at begå tre væbnede røverier. Der er ikke grundlag nok for en varetægtsfængsling.

Der er ikke tilstrækkeligt grundlag til at varetægtsfængsle den mand, som Thisted politi mandag formiddag har afhørt. Han er mistænkt for at stå bag tre væbnede røverier. To af røverierne blev begået med fem minutters mellemrum på samme gade i Hurup. Det tredje ugen forinden i Hørdum.

-Vi er stadig overbeviste om, at de tre røverier er begået af den samme gerningsmand. Men vi har ikke bevis nok til, at vi kan varetægtsfængsle den mistænkte, siger Andreas Søgaard fra Thisted Politi til tvmidtvest.dk.   

Det skyldes blandt andet, at politiet ikke har kunne finde frem til udbyttet af røverierne.

Manden er fortsat sigtet, og politiet efterforsker nu videre i sagen.