Røveri mod Spar i Harre

Kort efter klokken 15 i eftermiddags blev købmanden i Harre udsat for røveri.

101110_SparRoeveri_Bin.01.jpg

På Sallingsundvej 122 i Harre truede en mand, med en kniv, sig til kassebeholdningen plus byttepenge hos den lokale købmand. 

Gerningsmanden flygtede i en mørk blå/grøn Peugeot med registreringsnummeret TX 28 717. Bilen hører hjemme i København-området.Røveren beskrives som 175-180 cm høj og kraftig af bygning. Han havde en meget speciel mørk hættetrøje med mange forskellige farveklatter og streger på, samt cowboybukser.

Midt- og Vestjyllands Politi er meget interesseret i at høre fra eventuelle vidner.

Stort set samme tidspunkt i Herning, forsøgte en 20-årig mand fra Herning at begå røveri mod Viborgvejens Kiosk. Han blev dog jaget væk og anholdt på gaden 20 min efter. Han fremstilles i et grundlovsforhør i morgen.