Røveri mod Fakta i Skive

En mand anholdt efter røveri mod Fakta i Skive i aftes - politiet efterlyser vidner.

fakta1.jpg

I nat anholdt politiet i Skive en 18-årig mand fra Mors. Han menes at være den ene af de to røvere, der i aftes kl. 19.20 truede sig til dagens omsætning fra Fakta på Asylgade i Skive, med en pistollignende genstand.

Alligevel søger politiet vidner, der har set noget interessant før eller efter røveriet. For eksempel, hvordan de to mænd slap væk.

Signalement

Den mand, som politiet endnu ikke har fat i beskrives som ca 20 år, 170-175 cm høj, kraftigt bygget, muligvis bodybuilder. Han var iført en grå hættetrøje og medbragte en revolverlignende genstand under røveriet.

Den anden mand, som politiet formoder er den ene gerningsmand, beskrives som 180-185 cm høj, karseklippet, et langt og markeret ansigt og mørkt hår.

Begge mænd talte gebrokkent engelsk under røveriet, men ifølge politiet kan det være en måde at forsøge at vildlede efterforskningen på. De forsvandt til fods mod nord, efter røveriet.

Politiet kan kontaktes på 114.