Røveri mod Fakta i Brande

I aftes blev endnu en Fakta-butik røvet. En ung mand truede kasseassistenten med en lille pistol.

Fakta_brande.jpg

Røveriet skete kort før klokken 20, da en mørkklædt ung mand gik ind i Fakta-butikken på Kirkegade i Brande. Med en lille pistol-lignende genstand truede han personalet ved kassen til at udlevere penge, og han fik omkring 3.000 kroner med sig. Røveren forsvandt derfra til fods.

Han beskrives som 20-30 år, 180 centimeter høj og almindelig bygget. Under røveriet havde han en sort regnjakke trukket op over hovedet.

Det seneste år har der mange steder i landet været røverier mod Fakta-butikker, også her i landsdelen hvor Fakta i Herning den 17. marts blev røvet. Også dengang slap røveren af sted med omkring 3.000 kroner.