Røveri mod Bilka

En 34-årig mand bliver torsdag morgen afhørt af Midt- og Vestjyllands politi. Han er sigtet for et røveri mod Bilka, der fandt sted onsdag sidst på eftermiddagen.

Bilka150713.jpg
Foto: arkivfoto

Den 34-årige forsøgte ondag ved 17-tiden at stjæle en bærbar computer fra Bilka i Herning. Da han forlod varehuset, fulgte personalet efter ham til den nærliggende filial af Jysk Sengetøjslager. Her konfronterede de ham med tyveriet.

Tyven, der er godt kendt af politiet, var stærkt påvirket af piller og alkohol. Han slog ud efter personalet og tog halsgreb på en af de ansatte. Derfor er han nu sigtet for røveri. 

Den sigtede har tilbragt natten i detentionen. Han var for omtåget til at afhøre onsdag.

Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 12.30.

 

0:28