Røveri i Bjerringbro

En kvindelig ansat på Bodega nr. 1 blev overrasket efter lukketid af to mænd med en kniv.

Blaablink (politi).jpg

Røveriet fandt sted på Bodega No. 1 på Banegårdspladsen i Bjerringbro 05.15 søndag morgen. En 20-årig kvindelig ansat havde lige lukket bodegaen, men døren var stadig ulåst. To mænd kom ind, og trak kvinden ud i et baglokale, hvor de truede hende med en kniv.

Stak af med cigaretter og penge

Tyvene råbte at det var et røveri, og ville have pengene. Da de stak af havde de fået en masse pakker cigaretter med sig, foruden et ukendt kontantbeløb og nogle spillepoletter.

Gerningsmænd efterlyst af politiet

Politiet har ingen spor af gerningsmændende endnu, og har kun et dårligt signalement på den ene af dem. Han havde sort hue på, og var tildækket i den nederste del af ansigtet. Men kvinden lagde mærke til, at han havde mørk hud rundt om øjnene. Han var iklædt en sort jakke eller trøje, som havde noget rødt og hvidt på den ene skulder. Han talte dansk uden accent.

Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114