Røveren flygtede i en Hyundai

Politiet håber på hjælp til at opklare røveri mod guldsmed i Kjellerup.

131213_1Roever.jpg

Politiet er stadig uden afgørende spor af den mand, der torsdag klokken 17.30 begik røveri mod Kloster Sølv på Østergade i Kjellerup - men efterforskerne ved nu, hvordan han flygtede efter røveriet.

Vicepolitikommissær Bent Riber Nielsen fra lokalpolitiet i Silkeborg oplyser, at gerningsmanden først stak af på en cykel, som blev fundet efterladt i Brogade - og at et vidne herefter så, at han kørte videre mod øst i en Hyundai.

Politiet har samtidig offentliggjort et overvågningsbillede, hvor han ser den sortklædte røver i butikken, mens han truer med en hammer.

Han råbte først, at han ville have penge, men umiddelbart herefter smadrede han en montre med hammeren og forsynede sig med flere guldsmykker.

Røveren var sidst i 20erne, lys i huden og 170-175 centimeter.

Politiet vil meget gerne have oplysninger fra eventuelle vidner i sagen.