Røvere brugte tåregas

Kort efter klokken 14 begik tre mænd røveri mod Guldsmed & Urmager Bamberg i Bjerringbro. Desværre for røverne var udbyttet værdiløst.

26092012roveri1.jpg

Tre mænd sprøjtede tåregas i øjnene på personalet, da de klokken 14.07 begik røveri mod Guldsmed & Urmager Bamberg i Bjerringbro.

Herefter tog de tre røvere tre bakker med smykker. Men det kan vise sig at være et uheldigt valg.

 - Det var uægte smykker, de havde i bakkerne. Så udbyttet er stort set værdiløst, fortæller Henrik Grove fra politiet i Viborg.

Løb fra røveriet

De tre røvere opholdte sig kort tid i butikken på Nørregade 2 i Bjerringbro. Herefter stak de af til fods af Nørregade mod nord.

To landbetjente kom til butikken to minutter efter røveriet, men de nåede ikke at fange mændene.

Røverne er 170, 180 og 190 centimer.

De havde alle sammen mørke hættetrøjer på. En af dem havde en hvid kasket på under hættetrøjen.

Politiet fortæller, at der ikke er nogen, der har set gerningsmændene på flugten.

26092012roveri2.jpg

26092012roveri4.jpg