To røvere anholdt i Tarm

Torsdag aften blev to mænd anholdt, efter et røveri i Nørre Nebel.

PolitiAerme.jpg

To mænd blev torsdag aften anholdt efter et røveri hos Nørre Nebel Minimarked. De to røvere trådte ind i forretningen kvart over ni torsdag aften. Med sig havde de en kniv, som de hamrede ned i kasseapperatet.

De ansatte udleverede en mindre sum penge til røverne, og med sig fik de også et par pakker cigaretter. De flygtede fra gerningsstedet i en bil mod Tarm.

I Tarm blev de to røvere anholdt senere på aftenen af Midt- og Vestjyllands Politi.  De to er henholdsvis 25 og 20 år gamle, og er begge fra området.

De vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredag.