Røver meldte sig selv

Den mand som over middag stak af fra et røveri i en privat ejendom i Herning har nu meldt sig selv.

Det var en mand fra Herning som kort efter klokken 16 meldte sig selv til politiet.

Over middag var han stukket af fra et røveri i Skolegade. Her havde husets 46-årige beboer overrasket to indbrudstyve i sit hjem, og forsøgt at tilbageholde dem.

Der var tale om en mand og en kvinde, men det lykkedes manden at slippe fri ved at sprøjte peberspray i hovedet på den 46- årige.

Den anden tyv - en 27-årig kvinde - kunne politiet anholde i huset på Skolegade, da de ankom kort før kl 13.