Rottejagt fortsætter

Rottejagt fortsætter

Rottejagt i supermarked i Thisted fortsætter i dag. Dyret er nu lokaliseret til den ene ende af butikken.

SuperBrugsen i Thisted holder igen i dag lukket. Det er nemlig endnu ikke lykkedes skadedyrsbekæmpere at fange den rotte, som i går belev set i butikken.

Dyret er, ifølge brugsuddeler Tommy Vestergaard, kommet ind gennem en køleslange fra kælderen.

Der er ikke fundet efterladenskaber efter dyret, så skadedyrsbekæmperne forventer, den er kommet fra kælderen.

Dyret er nu lokaliseret til en del af butikken, og derfor kan posthuset i dag godt holde åbent.

Ved lukketid tirsdag var dyret endnu ikke fanget.