Rose Poultry skifter navn

HK Scan Denmark A/S bliver det nye navn for kyllingeslagteriet I Vinderup.

Rose_Poultry_0.jpg

Fra og med i dag skifter Rose Poultry navn til HK Scan Denmark A/S. Den finske fødevarekoncern, HK Scan, købte i 2010 Rose Poultry.

- Da vi er en mærkevarevirksomhed repræsenteret i mange lande, har HK Scan brug for et solidt koncernvaremærke, der fælles repræsenterer det store aktiv, vi har, meddeler koncernen i en pressemeddelelse.

De øvrige virksomheder i koncernen skifter også navn. De kommer ligeledes til at have navnet HK Scan efterfulgt af navnet på det land, virksomheden ligger i.

HK Scan oplyser på sin hjemmeside, at firmaet har 11.000 medarbejdere og eksporterer til 50 lande.Omsætningen er på 2,5 millarder euro.