TV MIDTVEST

Rose Poultry ansat meldt til politiet

For at blive ansat har udenlandske medarbejdere på Rose Poultry betalt penge under bordet til en ledende medarbejder.

En ansat på fjærkræslagteriet er meldt til politiet. Det sker efter ledelsen er blevet opmærksom på, at nogle udlændinge har betalt penge for at blive ansat i virksomheden. Den ansvarlige for de anmeldelser er nu bortvist, og politiet efterforsker sagen.

- Det er korrekt, at vi har afskediget en arbejdsleder på grund af kraftig uregelmæssigheder i ansættelsesproceduerene, siger Michael Jørgensen, der produktionsdirektør på Rose Poultry, til TV/MIDT-VEST.

Menneskehandel

Ifølge TV/MIDT-VESTs oplysninger har udlændingene betalt et engangsbeløb på mellem 15 og 20.000 kroner for et job, men det er en oplysning som virksomheden ikke selv vil bekræfte i øjeblikket. Hos 3F i Holstebro er man rystet over situationen.

- Det er noget forfærdeligt noget. Det har tendens af menneskehandel, at man skal betale for at få et job i Danmark, og det er fuldstændig uhørt, siger Kurt Nielsen, der er næstformand for 3F i Holstebro.

 

Se mere om sagen her:

 

01:38 Luk video