Rose Poultry anmeldt for ulovlig halalslagtning

Rose Poultry er i dag blevet politianmeldt for ulovlige halalslagtning. Det skriver Den Korte Avis.

Rose_Poultry.jpg

Tre slagterier - heriblandt Rose Poultry - er i dag blevet politianmeldt for ulovlig halalslagtninger af det konservative byrådsmedlem i Aarhus, Dan Ritto.

Dan Ritto henviser til slagteribekendtgørelse, som siger, at der kun må halalslagtes til forbrugere, som efterspørger religiøst slagtet kød.

Dan Ritto fremhæver, at Rose Poultry på sin hjemmeside beskriver, at alt deres fjerkræ halalslagtes. Det er i strid med lovgivningen, da der kun må halalslagtes til forbrugere, som ønsker at købe religiøst slagtet kød.

Krænker folk

Dan Ritto mener, at det er vigtigt med anmeldelsen.

 - Der findes mange borgere i dette land, hvis religiøse forskrifter forbyder dem at medvirke til at dyrke afguder, herunder også at spise kød, der er ofret til disse afguder. At sende halalkød, som er ofret til Allah i generel distribution er en krænkelse af disse menneskers religionsfrihed. Også mange ateister er helst fri for at medvirke til den slags hokus-pokus, siger Dan Ritto til Den Korte Avis og fortsætter:

 - Med politianmeldelsen mod de tre slagterier er det mit håb, at der kommer til at ske en retlig efterprøvning af lovligheden af det omfang, halalslagtningerne i dag finder sted på de danske slagterier. Hvis slagteribekendtgørelsen skal tages bogstaveligt, er der ingen tvivl om, at omfanget er ulovligt.

Rose Poultry: Vi overtræder ikke lovgivningen

På Rose Poultry er kommunikationschefen uforstående overfor anmeldelsen.

 - Vi overtræder ikke lovgivningen. I hver eneste kylling, som vi sælger, er der en del, som bliver solgt til en muslimsk køber, som efterspørger netop halalslagtet kylling, siger kommunikationschef Anne Gitte Elbronn og fortsætter:

 - Vi er trætte af, at politikerne profilerer sig på sådan en sag.

TV MIDTVEST's serie "Fast Arbejde" besøgte Rose Poultry i oktober 2009. Se det her:

9:41
Fast arbejde, Rose Poultry