Ronaldo fordobler JBS

Ronaldo fordobler JBS

Samarbejdet mellem fodboldstjernen Cristiano Ronaldo og JBS ser ud til at blive en god forretning for undertøjsvirksomheden JBS i Herning.

For fire uger siden lavede undertøjsvirksomheden JBS en aftale med den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo. Han skal designe undertøj for Herning-virksomheden, og selv om produktionen ikke er gået i gang endnu, så kan de i Herning allerede nu mærke Ronaldo-effekten.

- Vi regner med tæt ved en fordobling af virksomheden inden for to år, hvis vi ellers kan nå at følge med til det, siger Michael Alstrup, der er administrerende direktør for JBS til aoh.dk.

Han fortæller også, at efter de har lavet kontrakt med Ronaldo, så får de hver eneste dag henvendelser fra hele verden. Direktøren forventer, at efterspørgselen vil skabe nye arbejdsplader - både i Herning og i udlandet.