Romlund-borgere: Vent med vindmøller

Romlund-borgere: Vent med vindmøller

På et borgermøde i Romlund onsdag var borgerne klare i spyttet i forhold til Viborg Kommunes vindmølleplaner. De vil ikke generes af møllerne.

Knap 120 personer var onsdag mødt op til borgermøde i Romlund for at diskutere Viborg Kommunes planer om at bygge fire vindmøller i området. Og holdningen fra Romlund-folkene var klar. Kommunen skal sætte vindmølleprojektet i bero, indtil en undersøgelse har klargjort, om det har sundhedsmæssige konsekvenser at bo nær vindmøller.

Til mødet i Romlund var en minkavler fra Vildbjerg inviteret, der fortalte om, hvordan vindmøller påvirker hans mink og giver ham både økonomiske- og søvnmæssige problemer.

Undersøgelsen, som Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sammen har sat i søen, kommer til at vare i tre år. Spørgsmålet er, om Viborg Kommune har tid til at vente på resultatet.

Tirsdag fortalte TV MIDTVEST om et ægtepar fra Tarm, der har været voldsomt generet af vindmøller. Se indslaget med dem nedenfor.

01:48 Luk video